FISH&CHICKS -
JUST ONE CAST AWAY FROM GETTING HOOKED!
Fish&Chicks Festival
Fish&Chicks Festival er skabt ud fra en ambition om at få flere kvinder til at opdage, hvad fiskeri kan. Det er meget mere end fangst: det er fællesskab, mad over bål, fluebinding, sanketure, og følelsen af ro, når man vågner i et telt til fuglesang og dufte fra den tidlige natur. Festivalen er et frirum, hvor vi lærer, udforsker, griner – og kommer tættere på både vandet, naturen og os selv.
Jeg gentager succesen med Fish&Chicks Festival 2026!
Sidste år var en drøm der gik i opfyldelse og jeg ved det kun bliver mindst lige så godt i år.
AL mad og snacks hele weekenden er inklusiv, du skal blot medbringe drikkevarer, telt og sovegrej. Du kan låne fiskegrej under workshops, men ønsker du at fiske selv, skal du selv have spinne eller fluestang med :-)
Der er plads til 50 kvinder og sidste år blev fuldt booket. Pris for weekenden er 2000 per person, hvor du fisker gratis hele weekenden (normalt koster det min. 300 kr. per dag)
Du kan læse mere om festivalen og booke din plads, hvis du trykker på knappen lige nedenfor!
Har du spørgsmål eller tvivl som tøv aldrig med at række ud <3
%20(1).png)




Lidt historie om Skjern Å
Skjern Å har i århundreder spillet en vigtig rolle i Vestjylland. Allerede i middelalderen var åen kendt for sine mange laks, som blev solgt og eksporteret, og fiskeriet havde stor økonomisk betydning for området.
I 1960’erne blev åen reguleret og rettet ud for at skabe mere landbrugsjord. Det ændrede landskabet markant og forringede levevilkårene for både fisk og dyreliv.
Mellem 1999 og 2002 blev der gennemført et af Danmarks største naturgenopretningsprojekter, hvor åen igen fik sine slyngninger og vådområder tilbage. Det har haft stor positiv betydning for naturen – og især for laksen.
I dag er Skjern Å igen et af Danmarks bedste steder for laksefiskeri.
Den huser en stærk bestand af atlantisk laks, og særligt forårs-laksene tiltrækker lystfiskere fra hele landet.
Sæsonen løber fra 16. april til 15. oktober, og fiskeriet er reguleret med kvoter for at beskytte bestanden. Skjern Å er derfor både et historisk og nutidigt symbol på vellykket naturgenopretning – og et ikonisk sted for danske laksefiskere
